11.05.08
Hvad er fed blogging? Om at ville det hele…
Om end de ikke er nedfældet nogen steder, så har jeg da nogle grundtanker om, hvorfor jeg blogger - og hvordan jeg gør det…
Mit fagområde er kommunikation, så det er ret naturligt, at jeg i alle mulige sammenhænge overvejer, hvad et givent medie skal/kan bruges til, og hvordan det udnyttes mest effektivt. Det gælder også for bloggen her, men den er alligevel anderledes, end så meget andet jeg laver, fordi den er mit frium. Her er jeg min egen boss med egne redaktionelle retninglinjer. Alt er drevet af lyst, og der er ingen deadlines.
Noget, der ligger helt fast, er dog, at jeg helst vil blogge som hele mig.
Man kan tit læse rundt omkring i blogosfæren, at “en blog bliver jo aldrig hele personen bag”. Den “vil altid kun være en brøkdel”. Det er sjovt nok sådan noget, bloggere tit siger i forsvar, når nogen har kommenteret deres indlæg på en måde, som bloggeren selv synes, er helt i skoven: “Du ved jo i virkeligheden ikke noget som helst om mit liv, fætter Gummihat, så lad lige være med at sidde og komme med gode råd, nå!”
Tja… Man kunne jo også vende den om og sige:
Hvad med bare at leve med, at folk nu og da kommer til at videregive nogle malplacerede råd eller erfaringer? Det her er Blogland, og folk har i de fleste tilfælde aldrig mødt hinanden irl og ved kun det, de har læst sig til (og måske oven i købet misforstået). Gi’ dog dine læsere lidt slack.
Når dét så er sagt… Der er mange måder at blogge på. Men personligt finder jeg det virkelig fedt, når folk mere eller mindre viser alle sider af sig selv på bloggen og dermed faktisk forsøger at gøre det, som visse bloggere så påstår, at man ikke kan. Og det er også den måde, jeg selv finder det sjovest og mest udfordrende at blogge på: Én dag at skrive om små hverdagsoptrin, en anden at blogge om dele af min fortid, jeg ellers helst ikke tænker på, en tredje om sjove ord og skøre indfald, en fjerde om holdninger og ting, der virkelig kan få mig op af stolen osv.
Tilsvarende med tonen i kommentarerne, der også er forskellig fra dag til dag.
Jeg kan godt lide, at min blog er lidt af det hele. Lissom jeg er “i virkeligheden”. Men det har været (og er stadig!) lidt af en udfordring at turde det hele herinde. Også fordi det jo helst ikke sku’ gå hen og blive så privat, at det ikke giver mening for nogen. Og omvendt heller ikke så alment, at der ingen nerve er i skidtet, og det derfor egentlig ku’ være ligegyldigt.
Nu spørger jeg så mig selv: Jeg fantaserer ligesom alle andre mennesker om sex. Kan man skrive sin fantasi ned på bloggen - uden vel at mærke at blive opfattet som en “sexblogger”? Hvordan ville jeg selv ha’ det med det? Ville det trods alt være for meget for de stakkels nervespidser? 
Hvis man både kan skrive seriøst, uden at alle grupperer én som kedelig, og ind imellem gakket og underholdende uden af dén grund udelukkende at blive set som useriøs, så burde man vel også kunne skrive om en lummer tanke eller tre, uden at folk går i coma og mister respekten? Eller omvendt: Uden at de af dén grund udelukkende forventer svedige blogposter derefter?
Nu er spørgsmålet, om jeg tør. Er jeg ikke særligt sikker på. Men det skal ha’ en overvejelse med på vejen…
nullerfis said,
maj 11, 2008 at 21:23
Hej Stilet.
Fedt indæg!
Jeg tænker også hver gang: Tør jeg?
Især når det er noget, der godt kunne få mig til at fremstå som lidt til en side eller katagorisere mig som “nårh, hun er SÅDAN en.”
Men for det meste tør jeg godt!
Og så er det jo så dejligt med den anonymitet, ikke!
(relative anonymitet)
Keep truckin!
Jeg vil gerne læse om det hele.
Hilsen
Nulle
fat2fab said,
maj 11, 2008 at 21:36
Fed blogning er vel det man selv synes er fedt?
Ideen med at blogge er vel at skrive om det man har lyst til? Det står jo folk helt frit for om de vil læse og kommentere… eller ej.
Men hvad ved jeg… jeg er selv gået i tænkeboks over min egen blog… for jeg synes jeg er dødkedelig.
Må dog indrømme,at jeg er lidt rystet over dit indlæg, det giver mig i den grad flashback til mit gamle blogsted hvor folk begyndte at svine hinanden, ville bestemme hvor meget man skulle vise af sig selv, var smagsdommere. Nogle ville endda have grupperet folk for især at få fjernet dem de mente var psykisk syge osv osv. Uhh… løber mig koldt ned ad ryggen….
Men bortset fra det, skide godt indlæg! Kan godt se det som oplæg til en god debat om det at blogge og hvorfor man blogger
Fab.
h2p3 said,
maj 11, 2008 at 21:48
Noget der har undret mig: kategorisering af blogs! Hvordan afgør bloggere deres kategori? Og komme kategoriseringen først, eller skriver de sig hen imod den? Jeg har svært ved at se kategorierne og i det hele taget formålet med at fastslå en stil. Jeg blogger for at skrive og beskrive, hvad der falder mig ind (hvilket ikke er noget med kæresterier og dating
)
Så skriv los som det dig behager - ingen fastlåsning herfra, bare almindelig nysgerrighed og underholdningssøgning!
Qrt said,
maj 11, 2008 at 22:02
Ja, jeg er faktisk ret ny i Blogland. Har taget et par små tilløb, men er først begyndt sådan rigtig, i starten af april.
Da jeg læste dit indlæg slog det mig, at mine tanker om at blogge ligner dine utrolig meget.
Ikke at jeg nu kan proklamere at jeg vil et eller andet specifikt med min blog, andet end at, ja, skrive det som nu falder mig ind. Seriøst såvel som useriøst. Dybsindigt såvel som letsindigt. Tykt såvel som tyndt. Sort såvel som hvidt.
Og hvord meget man vil afsløre om sig selv, er vel også et spørgsmål om ens egen blufærdighed. Og det er vel også ok at være blufærdig.
Men Blogland skal vel afspejle Menneskeland, ikke sandt ?
Gør den ikke det, er der vel heller ikke nogen som gider læse.
millevanille said,
maj 11, 2008 at 22:06
Ja, fed blogging, må klart være det, man selv synes er fedt!
Selvfølgelig skal man passe på med at såre, kritisere eller nedgøre nogle bestemte, men en blog er til for at komme ud med de aller inderste tanker og føelser - og derfor må læserne tage bloggen som den er.
Jeg kan da også godt tænke “Tør jeg nu, at trykke på Udgiv Dette Indlæg, og så måske blive stemplet foran hele blog-verden?” hvis indlægget er mere eller mindre vovet. Ja, det tør jeg som regel godt, for alle er forskellige, og alle har forskellige meninger.
Blev vist én stor bunke rod.. Men jeg er også træt..
- Mille
stiletten said,
maj 11, 2008 at 22:09
@Nulle:
Men jo, man bør huske, at anonymitet på internet faktisk er en… hm… ret relativ størrelse…
Det var da dejligt positivt, Nulle!
@Fab:
Hovsa! Jeg er bestemt ikke ude på at gruppere nogen som helst eller at sige, at MINE redaktionelle retningslinjer skal være alles! Vil jeg gerne ha’, at der ikke er nogen, der er i tvivl om!
Jeg synes jo netop, mangfoldigheden er fantastisk og er, som jeg prøver at sige i indlægget, selv bange for at blive smidt i bås!! At jeg jo så bare tit synes, der er nogle blogs, som virker så spændende, at jeg nysgerrige asen godt kunne tænke mig at se endnu mere af personen bag end den del, vedkommende har valgt at fremvise på bloggen, er da bare min egen hovedpine.
P.s. Din blog er på ingen måde kedelig - men det er selvfølgelig vigtigt, hvordan man selv har det med sin side.
)”
@H2p3:
Jeg kan godt følge dig - ude i det virkelige liv, er det vel heller ikke pissefedt at blive sat i bås. Men alligevel ville man jo lyve, hvis man sagde, at vi mennesker ikke på den ene eller anden måde iscensætter os selv. Viser hvordan vi gerne vil opfattes eller forstås. Og det gør du jo også i kommentaren her, når du skriver:
“Jeg blogger for at skrive og beskrive, hvad der falder mig ind (hvilket ikke er noget med kæresterier og dating
Dét er jo bare en slags kategorisering af dig selv med omvendt fortegn - “det her skriver jeg IKKE om”-agtigt.
fat2fab said,
maj 11, 2008 at 22:15
Stilet, det var heller ikke dig jeg mente. Dit indlæg gav mig bare associationer til hvad jeg har set og prøvet i et andet blogland.
Undskyld at jeg fik udtrykt mig ret kluntet.
Fab
stiletten said,
maj 11, 2008 at 22:16
Okay - Fab
Rart at vide.
Og dér var åbenbart røget nogle kommentarer ud lige før, da jeg svarede. Skriver lige senere igen…
h2p3 said,
maj 11, 2008 at 22:33
Åh jo, vi har brug for kasserne - det gør det muligt for os at ‘forstå’, de mennesker eller tekster vi møder. Selviscenesættelse er måske et stærkt ord, men jeg har skam ‘travlt’ med at forholde mig til min virkning i Verden. Og andres. Jeg kan bare ikke finde ud af at forsøge at passe ind i en kategorisering af min blog, og det vil jeg heller ikke. Men gør/vil andre? sådan kan det virke ind imellem.
Mit budskab var (og er): det er godt at læse forskelligeheder i blogs, det er dejligt at tænke i hele mennesker; debat, tankevækning, latterfremkaldelse, tænderskærende irritationsfremmende, misundelsestårerpersende osv. skriv for pokker og lad os andre være med
moye said,
maj 11, 2008 at 23:46
Bååårk, bårk bårk… er det fjer jeg ser på den sutsko der? TØR? Blog løs min pige.. i sidste ende er der kun en der kan dømme dig, og det er dig selv. Så hvis du har lyst til at komme med en lummer tanke, så gør da det!
hele dit indlæg her skal du også lige have et: R E S P E C T for… super indlæg… Godt skrevet!
stiletten said,
maj 12, 2008 at 0:29
@Qrt:
“Men Blogland skal vel afspejle Menneskeland, ikke sandt ?”
Ja se, det er jo dét, jeg ikke helt ved, om det nødvendigvis skal - og om det er det, man bør tilstræbe. Grubler jeg stadig over… Er det fx ikke sådan, at der er mange ting, man ikke taler om i Menneskeland (god betegnelse, i øvrigt :-)), som man godt kan tale om i Blogland (pga anonymiteten)?
@Mille:
“Selvfølgelig skal man passe på med at såre, kritisere eller nedgøre nogle bestemte, men en blog er til for at komme ud med de allerinderste tanker og føelser - og derfor må læserne tage bloggen som den er.”
Orv, ja! Dét er bestemt også en vinkel af blogging! Jeg ved sgu ikke…
Det dér med at nedgøre… Nej, dét er der ingen grund til! Men kritik hører jo med til det meste interaktion engang imellem. Til gengæld kan vi nok godt blive enige om, at der også i Blogland findes uskrevne regler for, hvordan og hvornår man kritiserer:
Man bør skelne mellem kritik og så det rene brok. Brok skal efter min mening skrives sjovt - ellers er det sindssygt ligegyldig læsning (men okay, der er jo også indlæg, man bare skriver for sin egen og ikke læsernes skyld).
Så er der det, man kunne kalde “generel kritik”, som kan være ret spændende, hvis det er formuleret med vid og bid - altså holdningsindlæg. Endelig er der kritik af enkeltpersoner, fordi man ikke tør/kan gå til den person, der retteligt burde ha’ møgfaldet face to face. Med mindre man som læser kan identificere sig med de tanker, skribenten har i den slags indlæg - altså fx i blogposter af typen “min chef er en narrøv, som i øvrigt slår sin kone” - fordi man selv har en dum stodder til chef, så finder jeg egentlig også mange af disse indlæg jammerligt uinteressante.
Kritik af andre bloggere… Jamen, det er jo nærmest en dødssynd. Og det er faktisk udmærket, synes jeg. For det kommer hurtigt til at se grimt ud, når den slags står til evig tid på en eller anden blog.
I dette medie er der så også lige det aspekt, jeg berører i indlægget, at tage hensyn til: Hvad kritiserer man? Bloggen eller bloggeren? Tit er det jo svært at se, hvor grænsen går mellem de to…
@H2p3 (igen):
Jamen, du skal jo ikke forsøge at passe ind i en kategorisering af din blog. Bloggen kommer jo først, og så kategoriseres dér mere eller mindre skarpt eller eksplicit hos bloggeren selv og læserne. Førstnævnte finder (og udvikler) sin “stemme”. Læserne fortolker og responderer og medvirker i udviklingen. Men uanset om rammerne så er bevidstgjort fra din side eller ej, så er de dér jo. Fordi du læses og opfattes af andre levende subjekter…
@Moye Lækkermås:
“Så hvis du har lyst til at komme med en lummer tanke, så gør da det!”
Nu ved jeg sgu ikke helt, om jeg har lyst alligevel. Kom lige til at overveje, at hvis jeg skriver lummert herinde, så læser du det jo…
Takker for ros. Jeg synes også selv, indlægget er cool burger.
Aj, sorry. Bare fået for meget kaffE i dag. Som i “rigtig kaffe”… 
star said,
maj 12, 2008 at 3:48
Er bestemt absolut fortaler for skriv lige nøj agtig hvad det passer dig!
Du er dig og det skal du være stolt af, en af de fedeste ting ved en blog er jo at man lære folk at kende uden at kunne sætte ansigt, krop, hårfarve osv på, som normalt er de kritere man først dømmer mennesker i al almindelighed på og ja det gør vi sku alle sammen.
At man i princippet kunne stå bag ved en med blogger i køen i den lokale netto, helt uvidende om at man 10 min senere sider og læser personens tanker og idéer om livet.
Sex og dirty, dirty aktiviteter og tanker, ja det er en del af livet og det fylder helt ærligt ret meget i de flestes hoveder (mig selv inkl.) nogen er mere private en andre, personligt er min blog ikke børnevenligt på det område og det har jeg egentlig ikke tænkt så meget over. Tror ikke der er nogen af dine faste læsere som vil dømme dig på det grundlag, vi ved jo godt at du er super stilet og at være super stilet med lumre tanker og drømme på det punkt, ja det er da bare mere cool!
Så skriv du bare lystigt…..
stiletten said,
maj 12, 2008 at 13:39
@Star:
Haha - ja, den tanke har jeg også tit tænkt. At man måske i virkeligheden havde mødt de andre bloggere uden at vide det. Tager også mig selv i at kigge efter jer i busser og på offentlig gade og sådan. Eller at tænke på jer, når jeg har læst, I har en dårlig dag… *skævt smil*
Hvad angår lumre indslag på bloggen, handler det jo - hånden på måsen - ikke et klap om, hvorvidt andre ville dømme mig. Handler om, at jeg er bange for at dømme mig. (Som den lille løjser til Moye også er inde på i sin kommentar). Overvejer stadig - og spørger mig selv, hvad forskellen er mellem for sjov at skrive erotiske tekster og læse dem op for resten af sin skrivegruppe og senere et publikum (sådan som jeg gjorde på et tidspunkt) og så at skrive noget lignende på bloggen.
Ikke sådan helt at svare på. Men af en eller anden grund er bloggen skrækindjagende, hvad det angår…