URBANblog

23.10.08

Om skraldespande - endnu en leveregel

Kategoriseret under Ikke kategoriseret af stiletten

Dagens leveregel: Lad være med at rengøre skraldespand, når du har tømmermænd.

Ind imellem kan det jo være nødvendigt at fastlægge, præcis hvor mange tømmermænd man har på en skala fra Hans Engell til W.C. Fields. Eller… Ja, jeg fandt i hvert fald ud af, hvor slemt det stod til her lige før. Fik den vanvittige idé at rengøre genbrugsbeholderen (mindre skraldespand) - tømmermænd eller ej. Ergo smuttede jeg ud i badeværelset med kalorius, så den ku’ få en tiltrængt spuling. Der var bare liiiige noget, Stiletten ikke havde taget højde for…

Er I KLAR over, hvor dårligt sådan noget vand med halvrådne madrester i lugter??! Er I KLAR over, hvor klam en farve det har?? Og hvor meget lyden af det ned i wc-kummen lyder som… nåja… gæt selv. :-S Må hellere få tjekket brækrefleks ved næste lægetjek, for der må simpelthen være noget galt, siden jeg formåede at lade være med at kaste op og nøjedes med at frembringe nogle ucharmerende gylpelyde.

Til gengæld har jeg så endnu mere kvalme nu, end da jeg vågnede. Sidder og kæmper med “morgenmaden”… Og så var jeg ikke engang bimlefuld i går. *Suk*

17 kommentarer »

  1. justlikedad said,

    oktober 23, 2008 at 16:54

    Går Stiletten i byen på hverdage? Tsk tsk… ;)
    Held og lykke med tømmermændene!

  2. h2p3 said,

    oktober 23, 2008 at 17:12

    Hmmm, mon ikke snarere man skulle ønske tømmermændene held og lykke med Stilletten? sådan for at sikre lidt ligevægt :-D

  3. stiletten said,

    oktober 23, 2008 at 17:52

    @Justlikedad:
    Ja, den er lidt svær at løbe fra - det gør jeg. Har tit fridag om torsdagen, og det skal da udnyttes. ;-) Om ikke andet så til studier ud i al det dérsens flirt, som jeg jo er ved at opdage, hvad går ud på…

    P.s. Håber, du mente ‘held og lykke med at få tømmermændene til at forsvinde’. ;-)

    @h2p3:
    Så! Nu ikke næsvis - Mor har hovedpine… :-)

  4. Monique said,

    oktober 23, 2008 at 18:48

    At have tømmermænd i dag er bare skidt. Min dag har også båret præg af lidt for mange Irish Coffees i går, puha.

  5. justlikedad said,

    oktober 23, 2008 at 19:27

    @Stilet:
    Det med at gå i byen i hverdagene er også stærkt undervurderet! Det dyrker jeg selv en del, når fridagene tillader det! :)
    Jeps, jeg mente held og lykke med at få dem til at forsvinde - den sidste del var implicit. ;)

    I øvrigt, giv mig lige et crash course i det der flirteri, når du har fået styr på det. Jeg er absolut tabt bag en vogn i den henseende.

  6. Belle Blues said,

    oktober 23, 2008 at 19:56

    Hvor flirter man på en onsdag aften?.. Jeg synes der plejer at være lige lovligt mange “skoletasker” i byen i hverdagene.. men på den anden side, hvis der kommer nok indenbors skal man vel nok finde nogen at flirte med.. ;-)

  7. stiletten said,

    oktober 23, 2008 at 20:00

    @Monique:
    Siger du af IC’s er noget, man kan drikke FLERE af? *Lyder fileme hårdt* Well. Selvforetrækker jeg, at holde min whisky og min kaffe adskilt. I går fik jeg så kigget lidt for dybt i et par gode single malts… ;-)

    @Justlikedad:

    Jamen, jeg ved så meget, som at jeg vist nok (får jeg i hvert fald at vide) kan virke enormt flirtende uden selv at vide det - meget belastende, for så går der jo nemt ged i det hele! Det viser vel lidt om min manglende kunnen, at jeg har så dårligt styr på, hvilke signaler jeg sender. :-( Det er noget med at være underholdende og smilende og så tænke: “Men når der er tale om mig, så er der da ingen, der kan opfatte det flirtende…”. Dén opfattelse er verden så ikke altid helt enig i, og så har vi balladen…! Omvendt går jeg i coma, hvis jeg selv er lidt interesseret i modparten - ikke ét glimt forlader mine øjne, du! Så det er sgu en køn lærermester, du har fået dig her. :-S

    Well. Et lille fif, jeg i det mindste KAN gi’ dig som en start på flirteriet, ku’ jo være, at det somme tider godt kan fungere at metasnakke om flirt - fx hvordan man gør og sådan noget… ;-)

  8. stiletten said,

    oktober 23, 2008 at 20:04

    @Belle B:
    Relevant spørgsmål! :-)

    Tja. Nu har bartendere jo altid god tid på hverdage… ;-) Desuden synes jeg bare, man skal gå på deciderede barer af typen ‘pænere værtshus’. Så er der håb for en nogenlunde kønsfordeling og en passende aldersklasse - selv om kærestemateriale er der nok ikke just. Men nu snakkede vi jo også bare flirt. :-)

  9. shemale said,

    oktober 23, 2008 at 20:09

    Party on, Stilet :)

  10. ace63 said,

    oktober 24, 2008 at 11:59

    Jeg spørger bare : Hvorfor , hvorfor , hvorfor ??????

    Hvem med sine sanser fulde brug finder dog på at rense en skraldespand med tømmermænd ?.

    Tror i virkeligheden at det er det hele indlægget burde handle om. ;-)

  11. stiletten said,

    oktober 24, 2008 at 12:19

    @Shemale:
    Gjorde jeg jo også - med rengøring af den skraldespand dér… ;-)

    @Ace:
    Meget enkelt: Der er tale om en beholder, der står i mit køkken. Bliver den ikke rengjort nu og da, STINKER køkkenet som ind i… osv. Og hellere ha’ kvalme en halv times tid under rengøringen af den end at ha’ kvalme hele dagen, fordi køkkenregionerne oser for klamt. :-D Tror jeg i øvrigt ikke, jeg ku’ vride et indlæg ud af - trods alt. :-P

  12. justlikedad said,

    oktober 24, 2008 at 12:36

    Stilet:
    At metasnakke om flirt, javel. Den er hermed skrevet bag øret. Det må jeg jo afprøve ved lejlighed - det lyder spændende. ;)

    Jamen, hør… Det vil jo sige… Hva’ faen..! Der kan man bare se! :D

  13. stiletten said,

    oktober 24, 2008 at 12:40

    @JLD:
    :-) Jeg troooor nok, du lige har smidt noget på gulvet. Men er ikke sikker. Kender jo som sagt ikke de dér forpulede regler… ;-)

  14. justlikedad said,

    oktober 24, 2008 at 14:41

    @Stilet:
    Det ville ligne mig. ;)

    I øvrigt har jeg det i dag, som du havde det i går. Bortset fra at jeg under ingen omstændigheder gider rejse mig og tømme skraldespanden!

  15. liv2 said,

    oktober 26, 2008 at 22:32

    stilet* Hva ´med rengøring af det store hvide telefonrør med en tandbørste…bare et forslag til næste ombæring af tømmermænd ;)

  16. kyllyan said,

    oktober 27, 2008 at 15:39

    du er blevet tagget: http://kyllyan.blogspot.com/2008/10/quirky-me-never.html

  17. stiletten said,

    oktober 29, 2008 at 10:38

    @Liv2:
    Den må jeg huske…

    @Kyllyan:
    En af mine største (?) særheder er nok, at jeg stort set aldrig deltager i de dér tagrunder i Blogland. ;-) Men tak for opmærksomheden.

Skriv en kommentar